I løbet af året arrangerer klubben mange forskellige dykker aktiviteter – f.eks.. fyraftensdyk, heldagsture,
weekendture, natdyk, samt kortere eller længere ture til udlandet.
Fyraftensdyk er typisk ved nogle af de nære havområder, fx Århus, Djursland, en af fjordene eller søerne
ved Silkeborg. Dagsture kan være mange steder i Jylland, f.eks. Lillebælt eller bådtur på Kattegat eller
Nordsøen. Weekendturene kan være overalt i Danmark, men også Norge eller Sverige.
Medlemmernes interesser spænder vidt, og vi lægger stor vægt på at lave ture for alle – både naturdyk og
vragdyk. Lejlighedsvist arrangerer vi særlige ture, som kræver højere certificering og evt. trimix uddannelse.
Flere af turene lægger vægt på at familien kan deltage, hvor der både er dykning, badning, snorkling,
kajakker og fælles hygge, f.eks. grill m.m.
Ud over de ture der arrangeres af klubbens tur-udvalg, er der også rigtig mange improviserede ture. Disse
aftales ofte på klubaftenen om onsdagen eller via nettet.
Klubben har en 5,5 meter rib, men flere medlemmer har også både, som vi benytter når vi vil på havet.
Det er generel meget stor deltagelse ved klubbens ture, hvilket også gør at vi på klubturene til fx Norge
normalt har flere både med, for at alle kan være med.